Minder fra tiden i Rosenhøj Boldklub

Jeg startede i Rosenhøj Boldklub som juniorspiller i 1969 (jeg fik desværre aldrig en karriere som spiller), og sluttede i 1989 efter en årrække med alskens hverv, som disse:

På denne hjemmeside vil jeg indsamle mine personlige minder og slå dem op, når jeg finder dem i hukommelsens - og arkivernes - skattekiste. Bær over med mig over manglende indhold fra starten og manglende struktur.

Hvis du, som besøger denne side har input, som burde med på siden - eller rettelser til oplysningerne - Så slå det op på min Facebookside.

Mange hilsner fra Niels Torp Steffensen.

Vigture

Igennem en årrække blev Vigkolonien centrum for masser af oplevelser for trænere og spillere. Det faste årlige holdepunkt og tilløbsstykke var påsketurene. Som oftest fordeltes 2-3 grupper med hver op til 40 spillere ud over påskeugen. Mange gange med de samme ledere (hvoraf en del var dødtrætte når et friskt hold kom derop).

Af de faste holdepunkter på en sådan tur var Sannes Deller (75% havregryn), natløbene, fodboldquizzerne og hyggeaften i Pejsestuen.

Jeg har fundet en lydoptagelse fra en af disse hyggeaftener, hvor John Thorsen hygger om os med sin guitar, og "Mini-Munke" (Michael Bak Jensen) og René Hougaard optræder på slap line.

Hør lydoptagelsen her: